Har du en giftfri have, og har du lyst til at åbne havelågen og invitere naboerne indenfor?

Så er Åben Havelåge d. 18.-19. august måske lige noget for dig.

Alle kan være med, uanset om din have er lille eller stor, om du er begynder eller har mange års haveerfaring, om du har prydhave, køkkenhave eller er ved at anlægge en.

Det eneste det kræver af dig er, at du:

  • har lyst til at vise din have frem og fortælle om dine erfaringer
  • har tid i weekenden 18.-19. august, du bestemmer selv hvor længe
  • har tilmeldt din have på Giftfri Have
  • ikke tager entré

Vil du være med?

Tilmeld din have til Åben Havelåge inden d. 1. august 2018 på nedenstående link. Vi sender deltagerpakker ud omkring 8. august.

Er du ikke i en DN-afdeling eller fra Praktisk Økologi, så vælg 'Andre arrangører' og udfyld felterne under de forskellige trin.


Vi giver en hjælpende hånd i form af en Åben Havelåge-pakke med:

  • et Giftfri Have haveforklæde
  • en vejledning til, hvordan du kan holde Åben Havelåge
  • en skabelon til en pressemeddelelse om din åbne havelåge, som du kan sende til lokalavisen
  • et skilt, som du kan sætte op uden for haven, så folk kan se, hvor de skal gå ind
  • Giftfri Have materialer
  • foldere om økologisk havedyrkning fra Landsforeningen Praktisk Økologi
  • særnumre af "Praktisk Økologi"

Her finder du en vejledning til, hvordan du kan planlægge din Åbne Havelåge:

Kontakt

Projektleder og kampagneansvarlig Gitte Holmstrup, Danmarks Naturfredningsforening: gho@dn.dk, tlf. 31 10 95 37