FAQ

Her kan du finde svar på alle de spørgsmål, som vi har fået. Listen bliver løbende opdateret. Har du et spørgsmål, som du ikke kan finde svar på, så skriv til os på giftfri-have@dn.dk.

 

Snegle

Insekter
Mos

Planteproblemer

Kompost

Ukrudt

Kemi

Naboer, der sprøjter

Materialer

Tilmelding og materialer

Kort over giftfri haver

Giftfri have-kampagne

Nyttige links

 

Snegle

Spørgsmål: Jeg har mange snegle i haven, men de har forskellige farver, så jeg er ikke sikker på, om de alle sammen er dræbersnegle. Hvordan kan jeg se forskel på de skadelige og de nyttige snegle?

Svar: Naturstyrelsen har lavet en sneglenøgle, som du kan bruge til at undersøge, om det er dræbersnegle, du har i haven.
Find Sneglenøglen

Find mere detaljeret gennemgang af snegle hos Vestrehus

 

Ingen af disse oversigter nævner plettet voldsnegl, som betragtes som invasiv. Den æder levende planter, ligesom dræbersneglen, men den forekommer ikke i lige så store antal.

Læs mere om voldsneglen

 

Spørgsmål: Når jeg finder snegleæg i haven, hvordan kan jeg så vide, om æggene er fra en dræbersnegl? Det skal jo ikke gå ud over vinbjergsnegle og andre nyttige snegle i haven.

Svar: Naturstyrelsen har lavet en bestemmelsesnøgle for snegleæg, hvor du ud fra størrelsen, farven mm. kan finde ud af, hvilken snegl, der har lagt æggene.

Find nøglen til snegleæg

 

Spørgsmål: Jeg har så mange dræbersnegle i haven – de æder alt! Hvad skal jeg gøre?

Svar: Der findes mange mere eller mindre veldokumenterede metoder til at bekæmpe dræbersnegle. De bedste og mest veldokumenterede råd følger her:

  • Indsamling af snegle – helst dagligt – vil over tid reducere antallet af snegle i et område. Find sneglene i fugtigt vejr eller med en lommelygte om aftenen, efter at duggen er faldet.
  • Aflivning af snegle kan ske ved at klippe/hugge dem midt over eller ved at overhælde dem med kogende vand.
  • Døde dræbersnegle vil blive ædt af andre af havens dyr – eller af artsfæller. Eller de tørrer hurtigt ind og bliver til næsten ingenting. Døde snegle kan også lægges i affaldsspanden eller hældes i kloakken.
  • Lav kunstige skjul i haven ved hjælp af f.eks. en fugtig avis, et gammelt bræt eller en flamingokasse. Her kan du indsamle og destruere snegle og snegleæg.
  • Bekæmp dræbersneglene hele året.
  • Slå dig sammen med naboerne, så du ikke hele tiden får nye snegle ind over skel.
  • Sæt sneglehegn omkring de bede, du vil beskytte mod dræbersnegle.
  • Sneglegift (Ferramol) kan være en løsning, hvis man af den ene eller den anden grund ikke har kræfterne til manuel bekæmpelse. Læg sneglegiften i et skjul, f.eks. under en flise eller et bræt, hvor kun sneglene kan komme til. Giften er godkendt til økologisk jordbrug, men vi anbefaler den ikke, da den også slår andre snegle ihjel.

Der er også metoder i omløb, som vi ikke kan anbefale:

  • Brug aldrig salt, salmiakspiritus eller andre kemikalier til aflivning af snegle – det er dyreplageri, og du risikerer at forurene din have med det.
  • Importeret sneglegift kan indeholde stoffer, der skader andre af havens dyr, f.eks. pindsvin.

Læs mere om sneglebekæmpelse på Havenyt.dk

 

Spørgsmål: Jeg har hørt, at dræbersneglen ikke har nogen naturlige fjender i Danmark. Er det rigtigt?

Svar: Dræbersneglene har faktisk naturlige fjender i Danmark, men da sneglene forekommer i stort antal, kan de naturlige fjender ofte ikke følge med. Et studium fra Naturhistorisk Museum i Aarhus har i 2008 vist, at dræbersneglene har følgende naturlige fjender:

 

Pindsvin æder små dræbersnegle, helt op til 5 cm, og andre små snegle. Store dræbersnegle æder de kun, hvis de er meget sultne. Pindsvin foretrækker haver med brændestabler, åbne kompostbunker og et varieret plantedække. Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at flytte pindsvin – du må vente på, at det kommer af sig selv.

Læs mere om den pindsvinevenlige have hos pindsvinevennerne

 

Tudser æder gerne små dræbersnegle og andre små snegle. Tudser kræver først og fremmest en havedam uden fisk, men sætter også pris på en lidt vild have med tæt vegetation.

Læs mere

 

Løbebiller findes både som planteædere og rovdyr, og mange af dem æder snegleæg og/eller snegle. De mest almindelige løbebiller i haver er læderløberen, som bliver 4 cm lang, og kratløberen, som er mindre, 2-2,5 cm, og de æder begge gerne både snegleæg og snegleyngel. Man ser også billerne æde større snegle. Løbebillerne skjuler sig samme steder som dræbersneglene og deres æg, nemlig under træstubbe, i kompost, under kasser og krukker i haven.

 

Andre snegle kan også æde snegleæg. Det er især nogle af de små snegle med hus, der æder dræbersneglens æg. Det gælder forskellige slags glanssnegle og knapsnegl, som ofte findes samme steder som dræbersneglen lægger æg. Vinbjergsnegle og kældersnegle (leopardsnegle) æder kun få snegleæg og dræbersnegle.

 

Fugle kan også finde på at æde dræbersnegle. For eksempel har man set kragefugle og solsorte tage snegle og fjerne slimen fra dem ved at slå dem mod jorden, inden de æder dem. Mange fugle kan æde dræbersneglens æg, hvis de finder dem.

 

Grævlingen skulle efter sigende også æde dræbersnegle i stort tal. Den er desværre ikke almindelig i danske haver. Det samme gælder mange ænder, som også er sjældne i haverne. Også muldvarpen æder snegle.

 

Insekter

Spørgsmål: Jeg har giftfri have og søger råd omkring bladlus i rosenbedet.

Svar: Der er tre sider i vores havebog om roser, men hvis du har brug for mere viden, så vil jeg foreslå dig at kigge på Havenyt.dk, hvor der er en artikel om lus

 

Spørgsmål: Vi har mange myrer, både under terrassen og ved soklen af vores hus, hvor de også kommer ind i huset. Er det nødvendigt at bruge gift, eller kan vi komme af med myrerne på en anden måde?

Svar: Udendørs bør man prøve at klare sig uden gift. Langs soklen og på terrassen kan man hælde kogende vand ned i myreboet en gang om dagen, til de er væk. Det slår myrerne og deres pupper ihjel, og tager kun nogle få dage.

 

Myrer kan godt lide at have det tørt og varmt, og derfor kan man få dem til at flytte ved at vande med masser af koldt vand. Det kan f.eks. have effekt i et bed eller drivhus. Man skal blive ved, til myrerne er væk. Det kan godt tage nogle dage eller måske uger.

 

Til myrer inde i huset kan det være nødvendigt at bruge myrelokkedåser, som jo indeholder gift. Myrerne kan også bo under fundamentet, hvor man jo ikke kan komme til at hælde kogende vand. Her kan en myrelokkedåse indendørs også være nødvendig. Der er forskel på, hvilken gift der er i myrelokkedåserne. Vi anbefaler, at man går efter dem, der bruger aktivstoffet Spinosad, som er godkendt til økologisk dyrkning. Kig på deklarationen.

 

Både indendørs og udendørs betaler det sig at sørge for, at der ikke er mad til myrerne – især søde ting som sukker, marmelade, saft og honning, men også krummer på køkkenbordet eller på terrassen kan tiltrække myrer.

 

Vi har også hørt om nogen, der har haft succes med at lokke myrerne væk fra huset, hvis man har et hjørne af haven eller en nabogrund, hvor de gerne må være. Et spor af sukker og en lille bunke sukker der, hvor de gerne må være, skulle kunne klare det. Jeg har ikke prøvet det selv. Karna Maj på havenyt.dk foreslår, at man inviterer myrerne til at bygge bo i en omvendt urtepotte, fyldt med sand, et sted, hvor de gerne må være.

 

Mos

Spørgsmål: Hvordan slipper jeg af med mos i græsplænen uden at bruge gift?

Svar: Når mosset får for godt fat i græsplænen, er det fordi græsset ikke trives. Start derfor med at se på, om du kan gøre noget for græsset.Mangler det lys, luft, næring? Måske mangler græsplænen kalk, men det er ikke altid tilfældet. Tjek jordens reaktionstal med en analyse, inden du begynder at kalke – ellers risikerer du, at kalken gør mere skade end gavn.

Læs flere gode råd mod mos på Havenyt.dk

 

Planteproblemer

Spørgsmål: Mine roser er meget plaget af rust, har I nogen gode råd imod det?

Svar: Rustsvampe er svære at gøre noget ved, og bekæmpelsen sker hovedsagelig ved forebyggelse:

  • Mange rustsvampe har værtskifte (dvs. de er afhængige af to forskellige planter): Her kan man dyrke de to værter med størst mulig afstand.
  • Ved rustangreb uden værtsskifte: Fjern smittekilderne ved at fjerne og brænde angrebne dele.
  • Sørge for godt luftskifte mellem planterne.
  • Undgå al unødig gødskning – især med kvælstofholdige produkter.
  • Plant resistente sorter, hvis de findes.

Læs mere om rustsvampe på Havenyt

 

Kompost

Spørgsmål: Det fremgår af jeres havebog, at kompost fra genbrugsstationen ofte ikke indeholder megen næring. Gælder det altid?

Svar: Der er en del forskel på den kompost, man kan hente på de kommunale genbrugsstationer, så man skal nok prøve sig lidt frem og i øvrigt tage imod den information, man kan få hos kommunen. Men kompost er rigtig godt for jordstrukturen, så uanset kvaliteten kan du altid blande et lag på 5-10 cm i jorden i haven og få bedre jord ud af det.

 

Ukrudt

Spørgsmål: Hvordan fjerner vi ukrudt fra vores have uden at bruge gift til det? Ukrudtet vokser primært op ad huset, lidt i græsplænen og lidt imellem grus-indkørslen.

Svar: Op ad huset er den bedste løsning nok håndkraft. Hvis ikke huset er brændbart, kan man også bruge en gasbrænder.

I græsplænen er håndkraft desværre det eneste, der dur. Men hvis man slår græsplænen ned til 4 cm og holder den tæt, får man mindre ukrudt i den. Spørgsmålet er også, hvor meget ukrudt man vil tolerere i sin græsplæne. En græsplæne med mange blomster kan også være smuk, og den tiltrækker nyttedyr, især svirrefluer og vilde bier.

I en indkørsel med grus er hakkejernet nummer ét. Det kan betale sig at slibe det, og så fjerne ukrudt på en tørvejrsdag.

 

Spørgsmål: Kunne I ikke lave et tema om snerler. Min have er ved at drukne i dem. Jeg knokler dagligt for at holde dem nede, men det er bare ikke nok. Alle steder hvor jeg spørger, er svaret - RoundUp !

Svar: Snerler og andet rodukrudt kræver en lang og vedvarende indsats. Fjern snerlerne en gang om ugen og fortsæt. Det kan godt tage flere år. Med snerler og padderokker kan det ikke betale sig at forsøge at grave rødderne op, da de kan gå flere meter ned i jorden. Omvendt kan rødder af skvalderkål og kvikgræs fjernes med en ihærdig graveindsats - medmindre de er filtret ind i rødder fra buske, hækplanter eller stauder, så man ikke kan grave det hele op.

 

Kemi

Spørgsmål: Jeg ville egentlig gerne tilmelde mig giftfri have, men jeg bruger en blanding af eddikesyre, opvaskemiddel og salt på gårdspladsen. Hvad er problemet med det?

Svar: Vi er bekendt med opskrifter på ukrudtsmidler af eddikesyre, opvaskemiddel og salt, som man kan finde mange steder på internettet. Eddikesyren kan slå ukrudt ihjel, og opvaskemidlet gør, at giften kan komme ind til plantecellerne. Saltet er vi ikke sikre på virkningen af. Midlet virker bedst, hvis man bruger varmt vand i blandingen.

Vi har lidt problemer med den type hjemmelavede ukrudtsmidler, da det er forbudt at bekæmpe ukrudt med andet end godkendte bekæmpelsesmidler. Derfor kan vi ikke anbefale metoden. Vi har dog aldrig hørt om, at nogen blev retsforfulgt for at bruge det hjemme i haven.

Når det er sagt, så kan saltet godt være et problem for haven. Det nedbrydes ikke, men gør havejorden salt. Det kan også udvaskes til grundvandet. Du kan godt indvende, at det er en ret lille mængde i forhold til, hvad man bruger af vejsalt, men vejsalt ender også mest i kloakken.

Hvis du synes, du ikke kan overkomme ukrudtsbekæmpelsen uden kemiske midler, kan det være, du skal overveje indretningen af haven til noget, der er nemmere at holde.

 

Spørgsmål: Betragtes Ferramol som gift?

Svar: Sneglegiften Ferramol er godkendt til økologisk jordbrug, så vi har valgt at sige, at man godt kan bruge det i sin have, selvom den er giftfri. Vi anbefaler dog, at man bruger andre metoder til at komme dræbersneglene til livs, da Ferramol også slår andre snegle ihjel.

 

Spørgsmål: Hvad er holdningen til NPK gødning i en giftfri have?

Svar: NPK gødning er jo ikke som sådan gift, så det kan du godt bruge. Vi anbefaler dog, at man bruger organisk gødning, f.eks. kompost, da kunstgødning kan få planterne til at vokse for hurtigt og derfor svækker deres immunforsvar.

 

Naboer, der sprøjter

Spørgsmål: Jeg forsøger at dyrke min have uden gift. Men hvad gør man så, når naboen sprøjter ind over skellet med ukrudtsmiddel, der er beregnet til landbrug? Jeg har naturligvis bedt ham om at lade være – men han fortsætter på 3. år med at sprøjte. Hvad kan man gøre?

Svar: Det er et rigtig træls problem, du har, og det er nok en ringe trøst, at du ikke er alene. Det er et almindeligt problem for mange, der bor ved siden af konventionelle landmænd. Desværre er lovgivningen på området elendig.

Vi anbefaler altid, at man forsøger at løse problemet med godt naboskab. I princippet kan du godt politianmelde naboen for at sprøjte ind over skel, men det vil nok for altid ødelægge muligheden for at få et godt forhold til naboen. Derfor kan der være brug for at strække sig langt – også længere, end man har lyst til.

 

Ane Bodil Søgaard har skrevet om reglerne og hvordan man kan håndtere problemerne i forhold til naboer, der sprøjter, på Havenyt.dk.

 

På Landsforeningen Praktisk Økologis side kan du finde lidt hjælp til at håndtere problemerne. Der ligger et brev, som er udformet af Landsforeningen Praktisk Økologi sammen med Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Plums Økologifond, og som du kan give din nabolandmand om problemet. Læs brevet her.

 

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi på at få politikerne til at ændre reglerne, så landmænd får pligt til at udlægge en sprøjtefri zone langs private haver, økologiske arealer, natur osv. Men det er nok desværre ikke noget, der sker en af de næste dage.

Hvis naboen ligefrem sprøjter ind over din grund, kan du sætte nogle kraftige pæle i skel, så sprøjtebommen ikke kan komme ind over din grund.

 

Spørgsmål: Vi er en lille familie, der leder efter en stor grund, så vi kan få masser af have, som vi selvfølgelig gerne vil have giftfri. Min udfordring lige nu, er at meget af det, vi kigger på, er i områder med konventionelt landbrug. Jeg er meget bekymret for, om vi kan beskytte os selv og vores jord mod naboens sprøjterier. Har I nogen ideer til, hvad vi kan gøre? Jeg tænker der må være andre, der står i samme problematik, men jeg har ikke fundet så meget på nettet, har I ideer til hvor jeg kan finde information? Kan det hjælpe at plante levende hegn rundt om vores grund, som både kan skærme for det, der kommer i luften, når der sprøjtes, og kan opsuge det i vandet i jorden, så det ikke kommer ind til vores grund?

Svar: Både i Danmarks Naturfredningsforening og i Landsforeningen Praktisk Økologi får vi løbende henvendelser fra haveejere på landet, der bliver generet af naboernes sprøjtning. Desværre er haveejere på landet mere eller mindre retsløse, når det gælder sprøjtende naboer. Det største problem stammer fra afdrift, d.v.s. forstøvede sprøjtegifte, der svæver ind over ens grund, når naboen sprøjter. Her er et tæt, levende hegn nok det bedste værn, men når der bliver sprøjtet med ukrudtsgifte, kan det selvfølgelig gå ud over planterne i hegnet. Spredning gennem grundvandet er stort set uden betydning i den forbindelse.

 

Ifølge Aarhus Universitet kan man reducere påvirkningen til under 1 % ved at anlægge et skel med en udyrket bræmme på ½ meter og med en beplantning, der er ca. 1 meter højere end den sprøjtede afgrøde - forudsat at der sprøjtes under normale vindforhold og med korrekt indstillet sprøjte. Under alle omstændigheder er det nok sådan, at jo højere, tykkere og tættere et levende hegn, desto mere gift slipper I for.

 

Når I nu er i gang med at kigge efter en grund, så undersøg eventuelt, hvad det er for en nabo. Der er stor forskel på landmænd. Nogle af dem er hensynsfulde, andre er fløjtende ligeglade. Det kan få stor betydning for jeres fremtidige haveglæde.

Læs mere om problematikken

 

Landsforeningen Praktisk Økologi, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Plums Økologifond har sammen udformet et brev, som man kan bruge i dialogen med nabolandmanden.

Læs det her

 

Materialer til haven

Spørgsmål: Jeg bor i en andelsforening hvor vi har købt brugte paller og desuden pallerammer til at lave kasser til jord, som vi vil dyrke grøntsager i til andelsboligforeningen. Diskussionen kom op, om det kan være et problem, at pallerne er imprægnerede eller har været brugt til transport af gift eller andet (det er brugte paller). Vi lægger jo et lag af et eller andet, der stopper vandet mellem pallen og den jord, vi fylder i. Der er mange små børn i foreningen som jo gerne skulle kunne spise tomater, ærter m.m. fra kassen. Hvad vil I anbefale at man bruger til at lægge imellem for at spærre vandet? - og skal man bruge noget andet end brugte paller?

Svar: Vi har ikke kunnet finde oplysninger om, hvad pallerammer er lavet af, og om de er imprægnerede. Imprægnering koster dog penge, og oftest vil vi antage, at de er ubehandlede. Det er dog aldrig godt at vide, hvad de har været brugt til, og det kan leverandøren næppe oplyse om.

Erfaringerne med forurenet jord viser, at det hovedsagelig er rodfrugter som kartofler, rødbeder og gulerødder, der kan optage forurening fra jorden. For afgrøder, hvor man kun spiser det, der er over jorden, er der ikke nogen problemer, så længe jorden ikke er stærkt forurenet.

På havenyt.dk er der en artikel om materialevalg til højbed. Den vil vi anbefale jer at læse:

 

Tilmelding og materialer

Spørgsmål: Jeg har meldt mig til giftfri have. Hvor lang tid går der, inden jeg får min havebog og klistermærkerne?

Svar: Vi sender normalt materiale ud en gang om ugen, og vi sender det med B-post, som godt kan tage op til en uge om at nå frem. Derfor skal du regne med, at der kan gå op til 2-3 uger, inden du får brevet fra os.

 

Spørgsmål: Hvordan får man klistermærker til postkassen?

Svar: Tilmeld dig giftfri have. Så får du både den lille havebog og et ark med seks klistermærker.

 

Spørgsmål: Kan jeg tilmelde min kolonihave, hvor jeg ikke bor?

Svar: Ja. I tilmeldingsformularen skriver du den adresse, du bor på. Når du sætter hak ved, at haven har andre oplysninger, kommer der adressefelter til haven, så vi får den rigtigt registreret.

 

Spørgsmål: Jeg har ikke fået nogen kvitteringsmail, da jeg tilmeldte mig giftfri have.

Svar: Der kan godt gå nogle minutter eller måske mere, inden mailen dukker op, så prøv at vente lidt. Vi har erfaring for, at gmail lægger mailen i mappen "promoveringer", så prøv at se efter der, hvis du har gmail. Der kan også være mailsystemer, der betragter din kvitteringsmail som spam. Hvis du ikke selv kan løse problemet, så skriv til os på giftfri-have@dn.dk, så kan vi tilmelde dig manuelt.

 

Spørgsmål:

Kan boligselskaber og virksomheder også tilmelde sig Giftfri Have?

Svar: Ja, det kan I godt.

 

Kort over giftfri haver

Spørgsmål:

Jeg har tilmeldt mig giftfri have og sagt ja til, at min have må vises på kortet. Men jeg kan ikke se min have på kortet endnu?

Svar: Vi opdaterer kun kortet ca. en gang om måneden, så der kan godt gå op til en måned, inden din have bliver vist.

 

Spørgsmål: Min have er forkert placeret på kortet.

Svar: Vi bruger placeringen fra Google Maps. Hvis Google Maps viser din have rigtigt, men den er forkert på Giftfri Haves kort, har vi registreret din have forkert. Tjek dine oplysninger ved hjælp af det link, der er i bunden af vores nyhedsmail.

 

Giftfri have-kampagne

Spørgsmål: Jeg vil gerne fortælle om Giftfri Have i mit lokalområde. Har I noget materiale, jeg kan dele ud?

Svar: Vi har en lille informationsfolder (foldet A4), som du kan få tilsendt på mail eller trykt. Skriv til os på giftfri-have@dn.dk.

 

Spørgsmål: Jeg har en hjemmeside, hvor jeg gerne vil reklamere for Giftfri Have. Har I et web-banner, jeg kan få?

Svar: Ja, skriv til os på giftfri-have@dn.dk, så sender vi det.

 

Spørgsmål: Er der et forum, hvor vi kan hjælpe hinanden, anbefale gode leverandører mm?

Svar: Der er et rigtig godt forum på www.havenyt.dk, hvor du kan finde svar på gamle spørgsmål og selv stille nye. Havenyt er det mest læste havesite i Danmark, og det drives af Landsforeningen Praktisk Økologi.

 

Nyttige links

Havenyt.dk: Alt om økologisk havedyrkning. Drives af Landsforeningen Praktisk Økologi.

 

Ukrudtsnøgle fra Planteværn Online

 

Høns – med link til pjece om at holde høns i haven

 

Økologisk Landsforening. Alt om økologi

 

Pindsvinevennerne

 

Danmarks Biavlerforening

 

Vilde bier i Danmark

 

Danmarks insekter – overblik og viden om insekter

 

Privat hjemmeside om sommerfugle

 

Dansk Ornitologisk forening

Om Giftfri Have

Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen Praktisk Økologi står bag initiativet Giftfri Have. Formålet er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra 30 tons sprøjtegift om året.

Støt vores arbejde