Forskel på snegle

Spørgsmål

Jeg har mange snegle i haven, men de har forskellige farver, så jeg er ikke sikker på, om de alle sammen er dræbersnegle. Hvordan kan jeg se forskel på de skadelige og de nyttige snegle?

Svar

Naturstyrelsen har lavet en sneglenøgle, som du kan bruge til at undersøge, om det er dræbersnegle, du har i haven.

Find Sneglenøglen
Find mere detaljeret gennemgang af snegle hos Vestrehus

Ingen af disse oversigter nævner plettet voldsnegl, som betragtes som invasiv. Den æder levende planter, ligesom dræbersneglen, men den forekommer ikke i lige så store antal.

Læs mere om voldsneglen

Snegleæg

Spørgsmål

Når jeg finder snegleæg i haven, hvordan kan jeg så vide, om æggene er fra en dræbersnegl? Det skal jo ikke gå ud over vinbjergsnegle og andre nyttige snegle i haven.

Svar

Naturstyrelsen har lavet en bestemmelsesnøgle for snegleæg, hvor du ud fra størrelsen, farven mm. kan finde ud af, hvilken snegl, der har lagt æggene.

Find nøglen til snegleæg

Dræbersnegle

Spørgsmål

Jeg har så mange dræbersnegle i haven – de æder alt! Hvad skal jeg gøre?

Svar

Der findes mange mere eller mindre veldokumenterede metoder til at bekæmpe dræbersnegle. De bedste og mest veldokumenterede råd følger her:

  • Indsamling af snegle – helst dagligt – vil over tid reducere antallet af snegle i et område. Find sneglene i fugtigt vejr eller med en lommelygte om aftenen, efter at duggen er faldet.
  • Aflivning af snegle kan ske ved at klippe/hugge dem midt over eller ved at overhælde dem med kogende vand.
  • Døde dræbersnegle vil blive ædt af andre af havens dyr – eller af artsfæller. Eller de tørrer hurtigt ind og bliver til næsten ingenting. Døde snegle kan også lægges i affaldsspanden eller hældes i kloakken.
  • Lav kunstige skjul i haven ved hjælp af f.eks. en fugtig avis, et gammelt bræt eller en flamingokasse. Her kan du indsamle og destruere snegle og snegleæg.
  • Bekæmp dræbersneglene hele året.
  • Slå dig sammen med naboerne, så du ikke hele tiden får nye snegle ind over skel.
  • Sæt sneglehegn omkring de bede, du vil beskytte mod dræbersnegle.
  • Sneglegift (Ferramol) kan være en løsning, hvis man af den ene eller den anden grund ikke har kræfterne til manuel bekæmpelse. Læg sneglegiften i et skjul, f.eks. under en flise eller et bræt, hvor kun sneglene kan komme til. Giften er godkendt til økologisk jordbrug, men vi anbefaler den ikke, da den også slår andre snegle ihjel.

Der er også metoder i omløb, som vi ikke kan anbefale:

  • Brug aldrig salt, salmiakspiritus eller andre kemikalier til aflivning af snegle – det er dyreplageri, og du risikerer at forurene din have med det.
  • Importeret sneglegift kan indeholde stoffer, der skader andre af havens dyr, f.eks. pindsvin.

Læs mere om sneglebekæmpelse på Havenyt

Spørgsmål

Jeg har hørt, at dræbersneglen ikke har nogen naturlige fjender i Danmark. Er det rigtigt?

Svar

Dræbersneglene har faktisk naturlige fjender i Danmark, men da sneglene forekommer i stort antal, kan de naturlige fjender ofte ikke følge med. Et studium fra Naturhistorisk Museum i Aarhus har i 2008 vist, at dræbersneglene har følgende naturlige fjender:

Pindsvin æder små dræbersnegle, helt op til 5 cm, og andre små snegle. Store dræbersnegle æder de kun, hvis de er meget sultne. Pindsvin foretrækker haver med brændestabler, åbne kompostbunker og et varieret plantedække. Vær opmærksom på, at det ikke er lovligt at flytte pindsvin – du må vente på, at det kommer af sig selv.

Læs mere om den pindsvinevenlige have hos pindsvinevennerne

Tudser æder gerne små dræbersnegle og andre små snegle. Tudser kræver først og fremmest en havedam uden fisk, men sætter også pris på en lidt vild have med tæt vegetation.

Læs mere

Løbebiller findes både som planteædere og rovdyr, og mange af dem æder snegleæg og/eller snegle. De mest almindelige løbebiller i haver er læderløberen, som bliver 4 cm lang, og kratløberen, som er mindre, 2-2,5 cm, og de æder begge gerne både snegleæg og snegleyngel. Man ser også billerne æde større snegle. Løbebillerne skjuler sig samme steder som dræbersneglene og deres æg, nemlig under træstubbe, i kompost, under kasser og krukker i haven.

Andre snegle kan også æde snegleæg. Det er især nogle af de små snegle med hus, der æder dræbersneglens æg. Det gælder forskellige slags glanssnegle og knapsnegl, som ofte findes samme steder som dræbersneglen lægger æg. Vinbjergsnegle og kældersnegle (leopardsnegle) æder kun få snegleæg og dræbersnegle.

Fugle kan også finde på at æde dræbersnegle. For eksempel har man set kragefugle og solsorte tage snegle og fjerne slimen fra dem ved at slå dem mod jorden, inden de æder dem. Mange fugle kan æde dræbersneglens æg, hvis de finder dem.

Grævlingen skulle efter sigende også æde dræbersnegle i stort tal. Den er desværre ikke almindelig i danske haver. Det samme gælder mange ænder, som også er sjældne i haverne. Også muldvarpen æder snegle.