Sprøjtegift er for mange en genvej til flotte grønne arealer, men desværre er gift skadeligt for både grundvand, miljø, dyr og sundhed.

Vi ved, at:

  • rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, men vi kan ikke kontrollere hvor meget, når det først er ude i jorden.
  • sprøjtegift ikke er godt for mennesker, men vi ved ikke nok om, hvad og hvor meget det skader eller, hvor lidt der skal til.
  • sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt, insekter, mos mv., men giften rammer hele det økosystem, insekterne og ukrudtet indgår i.

I Danmark drikker vi grundvand

Rent og velsmagende drikkevand fra hanen er et særligt gode, vi har i Danmark. 2.500 små og store vandværker leverer drikkevand til os fra boringer, der henter rent grundvand op af jorden. Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, især hvis du sprøjter på sten og fliser, kommer til at overdosere eller ved et uheld får spildt noget på jorden. Den risiko undgår vi helt, hvis vi ikke sprøjter.

Sprøjtegift er ikke godt for mennesker

Når du sprøjter på et areal, risikerer du at komme i kontakt med giftige stoffer – enten ved berøring eller gennem de fine partikler, der spredes fra sprøjten. Børn, hunde, katte, kaniner og andre, der er i kontakt med arealet, kan også få en dosis. Vi kender ikke alle effekter af sprøjtegift, men ved at droppe det helt, undgår vi risikoen.

Hele økosystemet påvirkes

Insekter og fugle nyder godt af et fristed med træer, buske og urter, langt fra landbrugets ensformige marker. Mikroorganismer og et mylder af små dyr i jorden omsætter dødt plantemateriale og omdanner det til næring for planterne. Pindsvin æder snegle, egern hugger nødder, og nogle steder kigger rådyr, harer, ræve og andre dyr forbi. Dyr, planter og mikroorganismer indgår i et fint samspil, som vi påvirker, hvis vi sprøjter. Hele økosystemet har det bedst uden gift.